Funktionalitet:
Det er særligt med accessoires, at du kan sætte dit helt eget unikke præg på din garderobe. Med Miss Sybergs skindkrave kan du skille dig ud fra mængden og få et elegant, nordisk look. Kraven kan bruges som et tilbehør til dit outfit, ligesom et sjal eller tørklæde, og tilføje et touch af blødhed og varme til din stil. Kraven er f.eks. supersmuk over en kjole, skjorte eller trøje og kan bruges både til hverdag og til fest. Kraven lukkes med en hægte på bagsiden og er nem at tage af og på, så du kan matche den til en masse forskellige outfits.
Materiale og design:
Miss Sybergs lækre skindkrave er fremstillet af 100 % ægte nordisk lammeskind i bedste kvalitet og er med brunt satinfoer. De er onesize og fås i et udvalg af smukke farver. Skindet er meleret, og hvert produkt har sit helt eget unikke farvespil. Kraven er 8 cm. bred over skulderen med rund halsudskæring. OBS: Dertil kommer hårlængden.
*Da alle varer er unika, kan det ikke forventes, at farvespillet i varen, du modtager, ligner billedet nøjagtigt.
* Som alle andre lammeskindsprodukter indeholder skindet det naturlige Lanolin, som har en svag duft.
Vedligehold:
Miss Sybergs kraver i ægte nordisk lammeskind er slidstærke og langtidsholdbare med den rette pleje. Du passer bedst på din skindkrave ved at ryste den regelmæssigt og støvsuge den med jævne mellemrum. Børst forsigtigt med en blød børste, hvis hårene danner totter. Evt. pletter fjernes med skummet fra tekstilrens.
Er din kravet blevet våd og er hårene krusede – så stryg dem med ganske let med strygejern på uld-program.
*Bemærk at Miss Sybergs skind og produkter ikke tåler maskinvask eller tørretumbler.